onsdag den 6. marts 2013

Fisk, høns, aber og dansende Mzungo'er!

Weekenden startede fredag med en lidt skuffende Crusade-oplevelse. Vi var en bilfuld på 9 mennesker der drog ud i en landsby hvor Carsten skulle prædike og pigerne skulle lede noget lovsang. Vi var blevet inviteret af en lokal pastor og jeg var klar på et rigtig afrikansk-udendørs-larmende-møde, men men men... Efter en lang køretur på hullede veje kom vi - 2 timer for sent efter vestlig tidsregning - og de var kun igang med at sætte højtalere op og der var INGEN mennesker, så for vores vedkommende blev det aflyst igen da der jo ikke var meget ved den uorganiseret fest. Sikke noget rod! For at rode lidt bod på vores spildte eftermiddag og aften tog Carsten os alle med på Pork Joint som er en lokal restaurant hvor man spiser kød, tomater og løg med fingrene. En anderledes oplevelse man skal have med, men ikke noget mad man ligefrem længes efter at spise ofte. Hyggeligt havde vi det dog og gang i kortene kom der også ;)

Lørdag havde vi så (som i kan se på ovenstående billede) gang i hønseslagteriet.
Rebecca havde valgt at Tabita da selvfølgelig skulle have en høne i fødselsdagsgave, så den måtte vi jo hellere få givet hende. Hen på eftermiddag kom volontørerne forbi Bandaen og med hjælp fra et par lokale fik vi da også slagtet de flyvende kræ. Må sige jeg var overrasket over Tabitas mod på at være med til alt; slagtning, plukning og rensning - ikke om jeg havde lyst til at deltage i noget af det. Pladsen bag kameraet passede mig mere end fint! 
Ida gav Tabita end hånd med alle de mange fjer!
Efter at have været et smut ovre i kirken for at øve til søndagens lovsang, havde mor da også fået fremtryllet et vældigt måltid af de to høns. Det nød vi i godt selskab med volontørerne, alt imens vi omskrev "Åh Susanne" og lærte hvordan den skulle danses. Alt i alt en meget vellykket dag, afsluttet med en sleepover sammen med Louise. Vi ville have set en masse film, men efter banankage, popcorn, HARIBO, en halv film og en natdukkert dejsede vi om på sengen og sov trygt under myggenettet indtil lidt i 8 næste morgen, da vi aftenen før i et (meget) svagt øjeblik havde sagt ja til en morgendukkert sammen med Ida og Tabita. Gaaab man, hvilken start på en søndag!
Vandet er dejlig lunt når aftenluften er kølig!
Efter endt morgendukkert og en omgang pandekager med nutella, banan og peanutbutter, var det afsted mod kirke og dansk folkedans! En fornøjelig omgang og nøj hvor fik man varmen - endnu mere end man allerede havde i forvejen!
Sjovt for både danskere og afrikanere!
...selvom de indfødte havde lidt svært ved at følge med i det hurtige tempo!

Her får I lige smagsprøven på den mere kirkelige udgave af "Åh Susanne".. Og klik på linket (Folkedans i Masaka Power Church!)  for at se sang og dans i stor stil! 

"Før var jeg i slaveri,
men nu er det forbi.
For Jesus han har firkøbt mig
og derfor synger jeg:
Hallelujah, Jesus elsker mig.
Vi skal alle ses i himmelen,
vi er på samme vej!"

Hen på eftermiddagen var det tid til afslapning og med Charles (som arbejder for UCC) som chauffør satte vi 4 piger kurs mod Lake Nabugabo i det varme vej. Derude blev vi modtaget af en lækker udsigt og en vind der hører hjemme ved Vesterhavet. Men hvor var det skønt at blive kølet lidt ned og nyde en fredelig søndag - kun afbrudt af ugandiske mænd der ikke kunne forstå at vi Mzungo'er ikke fandt dem charmerende.. Så lad os dog spise vores banankage i fred!...
Åh Afrika!
Lækkert sted!

...og dejlige mennesker!
Før mørket faldt på snuppede vi os lige en Tilapia fisk til aftensmad ved søens bred - jeg holdt mig nu til pomfritter, det der fisk er noget forfærdeligt stads!.. 

Abemor og rigtig mange andre aber kiggede forbi mens vi spiste!

Fisk!

Tid til en gyngetur blev der også, mens vi ventede på de der fisk!
Så er man da nok lige klar til en ny uge - som for mit vedkommende har stået på en del babyhjems besøg og hygge. Far er velankommet til DK hvor han skal være en uge, så vi prøver at finde ud af det afrikanske liv på egen hånd - og det er ikke altid lige let. Dog har vi besluttet at når han er sammen med alle de skønne mennesker derhjemme, så må vi også lave lidt ekstra skønne ting her.. Så aftenen i aften har vi Klitter brugt i selskab med nogle af volontørerne, som kom forbi til pizza og frugtsalat. Altid lækkert med gæster - og især når det er den gode af slagsen! 

Mørket er for længst faldet på her syd for ækvator, så sengen kalder efterhånden!
Sula Bulungi!

/Camilla Michelle