Et længe ventet gensyn!

Så er de første par dage i Uganda allerede ved at være forbi og det må siges at have været et par dage med glædelige gensyn. Jeg og det team jeg rejser med ankom meget trætte tirsdag aften, efter at have været på farten i mere end et døgn. Lige op til afrejsen gik vores bil i stykke så vi skulle ud og finde en anden, der havde dage forinden været snak om mulig terror i Ugandas hovedstad og det forlød sig at der var masser af vejarbejde på vejene mod Hamborg lufthavn.... 

To glade mzungo'er på vej til at blive negerprinsesser!

...Men alt i alt forløb turen godt og på trods af forhøjet sikkerhed og 100 vis af muslimer på vej mod Mekka, kom vi endelig ud af Entebbe lufthavn her i Uganda. Der blev vi modtaget af et ordenligt regnskyld efterfult af 1000 graders varme, samt Karolines mor Katharina og gode gamle Moses som er leder på UCC’s kontor. Aggie som leder Caféen havde plukket en buket blomster som hun havde sendt med Katharina i lufthavnen til mig, hvilket var en virkelig dejlig velkomst og god start på en lang køretur.

Lidt vissen efter en lang og varm køretur

Her hjemme i gode gamle Masaka blev vi indkvarteret i nogle lækre gæsteværelser lige ned til poolen - det er der bestemt ingen der klager over! ;) Den første aften spiste vi aftensmad med alle de ansatte i UCC - Ugandere lige så vel som Mzungo’er (hvide mennesker). Og det var da helt fantastisk at se dem alle sammen igen. På trods af en ufattelig træthed oven på rejsen, var det lige alt det at man kunne få sig selv til at gå ned i seng så dejligt var det - men på den anden side, så har vi jo en hel måned til at indhente alt det fortabte!

Vores team består af Karoline som er en veninde jeg har fra Aalborg af, hvis familie lige er flyttet til Uganda og hun er egentlig grunden til at vi rejser lige præcis nu. Derudover er der Anders og Lasse som også er fra Aalborg og har arbejdet sammen med far om at bygge vores hus de sidste par måneder. Til sidst er der Jamie og Janine som er søskende og mine barndomsvenner, som jeg dog ikke har set siden 5. klasse.. Lasse og Janine har ligesom jeg, tidligere været volontører hos UCC i Uganda. 

Jamie, Anders, Karoline, mig, Janine og Lasse på ækvator

Efter en god nats hvile mødte vi i stor forventning op til morgenmad hvor vi også skulle planlægge nogle af de ting vi skal nå i løbet af vores ophold. Og første stop var selvfølgelig babyhjemmet! Det besøg kan beskrives med ét ord: FANTASTISK! .. 

Glæde!

Til de af jer der på mystisk vis ikke er klar over det, så har jeg virkelig glædet mig til at gense alle “mine” børn - jeg har været værre end et lille barn der venter på juleaften. Men heldigvis er ventetiden forbi nu! Og jeg tænker tilbage på det første besøg med stor glæde.

Mødrene på babyhjemmet jublede og kom styrtene for at give knus og fortælle hvor meget de havde savnet mig og hvor glade de var for at jeg var kommet “hjem igen” alt imens jeg i baggrunden kunne hører nogle af de større børn forsøge sig med mit navn. Rigtig dejligt at komme ned til sådan en varm modtagelse! 

Børnene elsker at kigge på den afskedsgave vi gav dem
og de husker stadig vores navne, selvom det er snart
er et halvt år siden at vi piger var volontører hos dem!

Da vi var hernede i starten af året var der især en pige, som jeg tabte mit hjerte til: lille Priscilla - som så ikke er så lille længere. 3 1/2 år gammel er hun og derfor har jeg været noget i tvivl om hvor vidt hun kunne huske mig, når der hele tiden er et væld af hvide mennesker der besøger dem.. Da hun igår fik øje på mig gennem døråbningen fik jeg første et meget skeptisk blik: (jeg har set dig før - hvad laver du her agtigt) og så smed hun alt hvad hun havde i hænderne og løb med et jubelskrig hen og kastede sig i favnen på mig! Årh man, der smeltede mit hjerte så lige en gang til!.. Jeg var bestemt ikke glemt af min ugandiske familie og måtte nødvendigvis tage en tur derud igen idag. Der findes ikke noget bedre end at tilbringe tid med sådan en flok dejlige børn! Derfor skal i nok regne med at se ret mange billeder af dem, hvis i følger med herinde...

Glædeligt gensyn med Priscilla!

Timo har forstået at det er regntid!

Karolinemor er faldet lidt for baby David

Ja, hvem kan stå for såden en lille træt fyr!?

Glade baby David prøver noget at hans nye tøj,
som han har fået doneret af CoolBaby

Mutyaba og Natasja

Udover vores team på 6 er Natasja også hernede de næste 4 uger. Hun er også en gammel ven fra da jeg var noget mindre og hun har også tidligere været hernede. Vi har før snakket om at det kunne være sjovt at opleve Uganda sammen, så det er super skønt at vi nu kan være her på samme tid og sammen lege med "vores" børn!

Både små og store er glade for gensynet!

Børnene elsker at de kan se sig selv mens der bliver tage billeder!

Det er bare sjovt!

Eftermiddagen idag er blevet brugt ved kanten af poolen med en god bog, dejlig varme, hyggeligt selskab og nybagt banankage. Og på trods af meget sløvt internet har jeg endda formået at give jer en ordentlig stak billeder med fra de første dage - en del af dem er dog stjålet fra Karolines kamera..!
Dagens konklusion: der skal meget til før det bliver bedre end Uganda!

Tunalabagana (vi ses senere)
/Camilla Michelle