søndag den 27. januar 2013

En søndag der skal gentages!


Øjebliksbillede fra en skøn dag!
Idag har været dagen der stod i fredenstegn! Louise og jeg fik indløst vores søndagsdate som var noget så lækker!.. Ved en 12-tiden drog vi op på toppen af bakken til Café - Plot 99 hvor vi slog os ned i de lækreste "sofaer" og sad fast der resten af dagen. Vejret var lige tilpas - dejlig varmet med en mild brise, udsigt over byen og træer med de flotteste blomster omkring os. Imens vi sad der og smagte forskellige lækre sager fra menukortet, kom der flere og flere mzungoer til. Ikke nogle vi kendte, men vi endte med at være en god samling på en 15-20 stykker, hvilket vi ikke så tit oplever hernede. Tiden blev brugt på snak og grin, facebook, en god bog, musik, at nyde en 100% fridag og spise mad for 26500.
Senere på eftermiddagen kom en af vores lokale venner forbi, så nu da vi var 3 blev det tid til at finde kortene frem. De næste par timer blev brugt på at spille, kun afbrudt af en god tidlig-aftensmad. Sikke en skøn dag! Ih ha. - og da vi så var ved at betale for at gå hjem, ringede mor og spurgte om jeg ikke ville med familien ned på Café Frikadelle og spise aftensmad. Aftensmad var der dog ikke plads til, men det var en hyggelig afslutning på en lækker dag! Sikke heldig man er med man har sådan gode venner og familie - selv her i Afrikaland :)

Den eneste "rigtige" kat vi har set i Masaka hører til på Plot 99
For at gå tilbage til igår (lørdag) brugte vi det midterste af dagen på at køre til Kamuzinda farm (også bare kaldet Farmen) som ligger lige uden for Masaka, for at se hvor Louise boede sidst hun var volontør hernede. Familien der var lokale og meget venlige. De driver en farm med grise, høns og en masse afgrøder, hvoraf vi normalt spiser deres grisekød da det er dem der leverer kødet vi køber på caféen. Det var sjovt at se det sted - men hvor er jeg glad for at jeg ikke bor der, det er alt for primitivt til mig. Puha da.

Hønsegård
En af drengene med Louises kamera
- ham her var vidst navngivet "Hallelujah"





Aha! Sådan gror man altså Annanas!



Da klokken blev 17 påbegyndte mor, Louise og jeg aftensmaden, da vi havde inviteret volontørerne og fam. Jespersen til at spise hos os. Men altså, vi brugte intet mindre end (ja endda mere) 1½ på at skrælle og skære den smule kartofler og grøntsager der skulle bruges. Man kan godt mærke at vi er begyndt at passe ind i det rigtige afrikanertempo nu. Men skønt og hyggeligt var det nu - og aftenen blev selvfølgelig sluttet af med et spil kort hos både unge og yngre endnu ;)

Fredag fik jeg også lige hævet 250.000/= så der blev råd til frimærker og andet godt! Det er altså skørt at de har så mange nuller på deres penge hernede - bemærk at frimærkerne koster henholdsvis 1100/= og 700/= - hvilket tilsammen kun svarer til ca. 4 kr.
















Imorgen skal vi igen på stroppetur til Kampala. Denne gang er det Carsten, far, Louise og jeg (og hvem andre der dukker op undervejs) da Carsten skal afsted til tandlæge, far skal hente hans pas på ambassaden og Louise og jeg har længe plaget om at komme til Kampala for at gå på det store afrikanske marked. Endelig fik vi mulighed for det, så alle andre planer om babyhjem etc. blev hurtigt droppet til fordel for det. Glæder mig meget til at se hvad markedet indeholder og hvad turen ellers byder på - en Kampalatur er jo aldrig uden overraskelser.

Håber i alle har haft en god weekend!

/Camilla Michelle

Ingen kommentarer:

Send en kommentar