En søndag der skal gentages!

Øjebliksbillede fra en skøn dag!

Idag har været dagen der stod i fredenstegn! Louise og jeg fik indløst vores søndagsdate som var noget så lækker!.. Ved en 12-tiden drog vi op på toppen af bakken til Café - Plot 99 hvor vi slog os ned i de lækreste "sofaer" og sad fast der resten af dagen. Vejret var lige tilpas - dejlig varmet med en mild brise, udsigt over byen og træer med de flotteste blomster omkring os. Imens vi sad der og smagte forskellige lækre sager fra menukortet, kom der flere og flere mzungoer til. Ikke nogle vi kendte, men vi endte med at være en god samling på en 15-20 stykker, hvilket vi ikke så tit oplever hernede. Tiden blev brugt på snak og grin, facebook, en god bog, musik, at nyde en 100% fridag og spise mad for 26500.
Senere på eftermiddagen kom en af vores lokale venner forbi, så nu da vi var 3 blev det tid til at finde kortene frem. De næste par timer blev brugt på at spille, kun afbrudt af en god tidlig-aftensmad. Sikke en skøn dag! Ih ha. - og da vi så var ved at betale for at gå hjem, ringede mor og spurgte om jeg ikke ville med familien ned på Café Frikadelle og spise aftensmad. Aftensmad var der dog ikke plads til, men det var en hyggelig afslutning på en lækker dag! Sikke heldig man er med man har sådan gode venner og familie - selv her i Afrikaland :)

Den eneste "rigtige" kat vi har set i Masaka hører til på Plot 99

For at gå tilbage til igår (lørdag) brugte vi det midterste af dagen på at køre til Kamuzinda farm (også bare kaldet Farmen) som ligger lige uden for Masaka, for at se hvor Louise boede sidst hun var volontør hernede. Familien der var lokale og meget venlige. De driver en farm med grise, høns og en masse afgrøder, hvoraf vi normalt spiser deres grisekød da det er dem der leverer kødet vi køber på caféen. Det var sjovt at se det sted - men hvor er jeg glad for at jeg ikke bor der, det er alt for primitivt til mig. Puha da.

Hønsegård

En af drengene med Louises kamera
- ham her var vidst navngivet "Hallelujah"

Aha! Sådan gror man altså Annanas!

Da klokken blev 17 påbegyndte mor, Louise og jeg aftensmaden, da vi havde inviteret volontørerne og fam. Jespersen til at spise hos os. Men altså, vi brugte intet mindre end (ja endda mere) 1½ på at skrælle og skære den smule kartofler og grøntsager der skulle bruges. Man kan godt mærke at vi er begyndt at passe ind i det rigtige afrikanertempo nu. Men skønt og hyggeligt var det nu - og aftenen blev selvfølgelig sluttet af med et spil kort hos både unge og yngre endnu ;)

Fredag fik jeg også lige hævet 250.000/= så der blev råd til frimærker og andet godt! Det er altså skørt at de har så mange nuller på deres penge hernede - bemærk at frimærkerne koster henholdsvis 1100/= og 700/= - hvilket tilsammen kun svarer til ca. 4 kr.

Imorgen skal vi igen på stroppetur til Kampala. Denne gang er det Carsten, far, Louise og jeg (og hvem andre der dukker op undervejs) da Carsten skal afsted til tandlæge, far skal hente hans pas på ambassaden og Louise og jeg har længe plaget om at komme til Kampala for at gå på det store afrikanske marked. Endelig fik vi mulighed for det, så alle andre planer om babyhjem etc. blev hurtigt droppet til fordel for det. Glæder mig meget til at se hvad markedet indeholder og hvad turen ellers byder på - en Kampalatur er jo aldrig uden overraskelser.

Håber i alle har haft en god weekend!

/Camilla Michelle

En halv uge på babyhjemmet

At være syg er bare ekstra meget ikke fedt, når man er hernede hvor der er mindst 100 grader overalt! Men så må man bare være glad for at det kun varede en enkelt dag..

Gideon og Josephine

Halvvejs i ugen og to dejlige dage brugt på babyhjemmet med en 23-25 fantastiske børn! De nyder deres nye legeplads og er ustandseligt glade for at vi kommer!.. Men nøj hvor kan de hurtigt kører en død! Så er det nu skønt nok at komme hjem og kunne skifte fra tøj der er indsmurt i snot, tis og sved til noget der er mere passende til en pooltur! Eller en tur på cafeen..

Emily

Priscilla

Josephine

Hjørnet af Café Frikadelle

...Idag var planen nemlig at Louise og jeg skulle et smut ned i byen for at købe noget nyt tøj, men vi kom aldrig længere end Café Frikadelle (den danske café i Masaka) hvor vi spiste vores frokost - varmen var alt for grum og alle de børn havde taget alt energien fra os. Meeen at sidde i skyggen ved cafeen med god mad og uendelig varme er også i orden.. Og så slutte dagen af med god mad (igen) og et spil kort på Plot 99 (den belgiske café i Masaka) er helt i orden.. Som i kan høre er det virkelig hårdt at være hernede - meget krævende arbejde og lange dage.. !

Idag fik vi også sagt farvel til Søren som (sørgeligt nok) rejser hjem efter to ugers ferie hernede. Alle vi danskere hernede (og et par backpakker nordmænd der har boet i teambuldingerne et par dage) "fejrede" også hans afrejse med en barbecue igår og lækkert dansk bagværk efter en meget varm dag!
Alt i alt har det været en skøn start på ugen og vi håber på at den kun bliver bedre - og så ser jeg personligt frem til en lækker weekend hvor der skal laves nul og nix! Hvilket jeg jo er ret god til efterhånden!..

Nyd sneen for os!

/Camilla Michelle

Krokodiller, fattige familier og glade børn!

Og her hilste vi endda på Dronningen,
Prinsgemalen og Den (meget) Lille Havfrue!

Så er det ved at være blevet hverdag at være hernede. Alt har ligesom fået en rutine og ikke så meget er planlagt. Det eneste der er planlagt når jeg går ind i en ny uge, er hvilket studier jeg skal nå i løbet af ugen - alt hvad der ellers bliver gjort er mere eller mindre spontant. Man tager tingene lidt som de kommer. Derfor tog jeg mandag morgen med min far til Kampala (hovedstaden) hvor vi skulle sørge for at aflevere en volontør så han kunne flyve hjem til Danmark næste nat og i den forbindelse var det jo også passende at tage forbi den danske ambassade hvor far skulle have lavet et nyt pas. Det var skønt at hilse på hvide mennesker der talte ens sprog og faktisk møde et arbejdstempo som man er vandt til - det er vildt at man allerede efter 2 uger har vendet sig til at det er sjældent at man møder andre Mzungo'er end dem man arbejder (arbejder er måske en overdrivelse for mit vedkomene) sammen med.
Og på denne tur erfarede jeg også at det ikke er sæææærlig svært at score hernede - bare man har den rigtige hudfarve. En bilvasker mente bestemt at han elskede mig og blev ved med at råbe "I love you, I love you!" og gå efter mig... Men det kræver blot at far vender sig om og brummer lidt af dem, så tusker de væk igen..

I løbet af denne uge har jeg også formået at dele hjem med en mus i et par dage! AD AD AD AD!! - og musefælden står stadig tom :( ..  Hilse på en kamelæon som Elias bragte med til Barbaque og fejre 18 års fødselsdag for min skønne efterskole rumbo som desværre er hjemme i DK.. Igen i år fik hun et pool party, denne gang var jeg bare den eneste til festen - men hva', det er vel tanken der tæller!?






Ellers har det meste af ugen for mit vedkommende stået på Babyhjems besøg og masser af tid med far - da han er min private chauffør.. Der blev jo doneret en legeplads til babyhjemmet og den skulle da sættes op i en fart. Men cementen skulle tørre et par dage før den måtte bruges, så i mellemtiden måtte børnene jo underholdes med noget andet og der blev tid til masser af leg!

Her ser de sig selv i kameraet på iPhonen!

Gideon leger med Søren,
på vej til en medical clinic

Henry og Josephine fjoller med kameraet.. :)

James får en kildetur af far!

I baggrunden ses deres "hus"

Efter at Søren, volontørerne, elever fra den danske/canadiske skole og fam. Klit havde været med til at fejre at legepladsen var færdig - ved hjælp af slikposer og sodavand til både børnene på babyhjemmet og div. slikglade Mzungo'er - tog jeg med mor, Ruth og Brenda ud for at besøge en fattig familie som bor ude i bushen. Det var en far med hans 5 børn (8-16 år) som boede i et "hus" bygget af gamle lagener og grene. Jeg kan slet ikke forstille mig at man kan bo sådan, men det gjorde de tydeligvis. De to af børnene var ikke hjemme den dag da de var taget afsted i håb om at få solgt en smule kul. Og både faderen og den yngste af børnene var syge - om det skyldes HIV/aids, eller noget helt andet, er ikke til at vide..

Den yngste meget syge dreng på 8 år
- havde ALDRIG selv gættet at han
var så gammel!

Sådan ser deres hjem ud indefra

Vi aflagde dem et besøg da områdets "høvdig" havde spurgt UCC om de havde mulighed for at hjælpe dem på en eller anden måde. Og det ønsker de/vi selvfølgelig at gøre - ønsker du også at hjælpe kan du støttet dem med et valgfrit beløb  HER! - det vil være til stor glæde og gavn! Der bliver samlet ind til et lille hus til dem, men de mangler også mange andre ting; så som mad, såsæd, tæpper, madrasser og ja.. alt hvad man kan tænke sig..







Efter at havde besøgt dem, tog vi et smut forbi en far til 2 af børnene på børnehjemmet (Josephine og James - på de tidligere viste billeder) da han boede i området. Faderen har 5 børn, hvor af han har de 3 ældste drenge boende hjemme. Han ønsker at få alle hans børn hjem igen, men de kommunale folk der bestemmer over dette er ikke sikker på han kan klare det, da han har svært ved at finde arbejde ofte nok. Men vi besøgte hans meget lille murstenshus og der hilste vi også på hans 3 skønne knægte.

De hilste på os på knæ og med den ene hånd på albuen,
hvilket betyder at de synes det er en ære at hilse på en. 

Og her har de fået et smil på læben!

Idag har vi været på en lille familietur (for at komme uden for muren) til en krokodillefarm nær ved Ækvator - klamme dyr! Og en af de store krokodiller vejede nær de 500 kg og havde ædt 5 uheldige afrikanere i sin levetid.. Fy for den lede siger jeg bare!

Eller som der stod ved indgangen:
"Trespassers will be eaten"

3 årig krokodille

Der ligger de og ser døde ud - de venter blot på at
man kommer for tæt på såde kan bide i en......!

Så sluttede vi af med at "se" Ækvator, da de to små sov sidst vi kørte forbi - det er et must at få et billede ved Ækvator.

En lang update fra en endnu længere uge med mange nye indtryk. Så må vi se hvilke spændende oplevelser næste uge bringer på - udover en afsked med Søren, som selvfølgelig ikke ligefrem kan kaldes spændende...

Håber I kan holde varmen der hvor i er!

/Camilla Michelle

7 dages jubilæum - alt inkl.

Så har vi rundet den første uge i Uganda! Den har været både skøn og skræmmende..
Som tidligere nævnt var vi på tøsetur onsdag-torsdag til Kampala og Entebbe. Det var lækkert nok at komme til en lidt mere normal verden, med nogle okay indkøbscentre og fine cafeer. Det lærer jeg aldrig at undvære ;) Men der skulle altså købes ind til det næste lange stykke tid, da man slet ikke kan få alt i Masaka - selvom det er Ugandas 5. største by.

Her er der handlet ind,
for lige lidt over en halv million.

Sådan ser en boda-boda ud..

Guest-house

På turen ti Kampala blev vi mødt af et mig grimt syn, da en boda-boda (til jer der ikke ved hvad det er, så er det de lokale scooter-taxaer) væltede lige efter at have passeret os. Vi så tre mænd flyve ud i grøften, men de kom hurtigt på benene og vi troede ikke at det var "værre" end det - det er selvfølgelig slemt nok, men sådan som de kører hernede kan man kun forvente sådan noget. Det vi så opdager da vi kommer nærmere er at der var en 4. mand som var væltet til den anden side end de andre og derved var han landet under en lastbil og blevet kørt over...! Om han var i live eller ej, fik vi ikke svaret på selvom de trak ham ud foran vores parkerede bil. Men at dømme på afrikanernes skræmte udtryk var det et forfærdeligt syn, for de er vant til at se lidt af været uden at væmmes så meget af det. Pludselig var vi omringet af et hav af afrikanere, så vi kørte væk derfra da vi alligevel ikke kunne gøre noget (man skal aldrig blande sig i sådan noget som Mzungo) og hvor er jeg glad for at jeg ikke fik den mand at se - puha. Væmmes stadig når jeg tænker på den flod af blod der strømmede ud under lastbilen...

Men nok om det - det er vi ved at være kommet os over, udover at jeg aldrig tror jeg kan få mig selv til at køre med en boda-boda.. Men resten af turen var skøn! Vi boede på et finere Guest-house, som dog ikke var såååå fint igen. Og så sluttede vi af med at hente Louise (den nye volontør) tidligt torsdag morgen, før turen gik hjem til Masaka igen :)

Mor, Louise og jeg på Ækvator

 Igår tog far og Carsten så afsted til Kampala for at hente en Søren, som er en gæst fra Aalborg der skal være her i 14 dage. Den flinke mand har endda medbragt bøger som jeg skal bruge til mit Hf kursus.. Vi andre har nydt livet herhjemme ved poolen imens og sluttede dagen af med den ugentlige Barbecue på Café Frikadellen - her er der mulighed for at alle misionærer i området (danske, svenske, amerikanske, canadiske etc.) kan mødes og nyde en skøn aften sammen. Det var rigtig hyggeligt lige indtil Ruth blev ringet op af Carsten! Far og Carsten have dumt nok ladet deres tasker stå i bilen mens de spiste deres afstensmad på en kinesisk restaurant. Da de kom ud igen var deres tasker blevet stjålet. De mistede begge deres computere, en harddisk, diverse papirdokumenter og fars pas. Så deres tur der ellers også skulle have været så hyggelig, endte ud i et sent besøg på politikontoret der på daværende tidspunkt var uden strøm.

Politimanden skriver rapport i olielampens skær.. 

De har idag brugt hele dage på politikontoret og nu håber vi snart de er hjemme, så de kan deltage i aftenens festligheder.
Vi holder farvel-fest for Alex som rejser hjem snart, efter at han har været volontør hernede i 10 måneder. Så der bliver hygge ved Bandaen og poolkanten med pandekager, frugt, kage og ekstremt lækkert vejr!

Så vi har oplevet lidt af hvert hernede og håber bare på at der ikke sker værre ting en det vi har oplevet. Så skal det hele nok gå ;)

Tænker på alle jer derhjemme og håber ikke at vinteren er aaaalt for hård (eller noget.)

 Nu vil jeg nyde skyggen her i Bandaen og glædes over at far er kommet hjem i god behold.

Take care!

Vi Mzungo'er...

 Det er skønt med masser af sol og sommer og forbrændt hud! Vi nyder livet hernede og er igang med at lære de mest basale ting, såsom at handle på marked uden at blive snydt. Det tager noget tid at finde ud af hvad de rigtige priser er, for de hæver gerne priserne en hel del når man som Mzungo (hvid mand/kvinde) kommer og handler. Og så skal man også lige lære det med at omregne priserne. Når du går ind i et supermarked og finder en pakke cornflakes som koster mellem 17000 og 22000, se så bliver du lettere desorienteret. Men da er det at du husker at det er shillings man bruger hernede ;)
Ellers er det ikke så svært. Afrikanerne kører i deres eget tempo - som er meget sløvt, hvilket gør hverdagen en hel del mindre stressede. Og vi har masse af tid til at nyde solen og poolen!

Banan-marked

Her bliver frugt og grønt købt

Masaka downtown..

En sidegade..

Idag har jeg været på mit første besøg på UCC's babyhjem og nøj hvor er der bare mange kære små børn og babyer! Ih ha altså!.. De har et lille hjem hvor der bor 20-25 børn/babyer og så er der nogle Mama's som tager sig af dem, men det er et stort arbejde så der er ikke så meget tid til leg og hygge med de voksne. Men så snart der kommer Mzungu'er så går de helt amok med kram og "How are you - what's your name.." og så vil de bare lege alt det man overhovedet orker - og mere til!.. Men de er skønne er de :)

Overrakte en gave fra mine
bedsteforældre til deres fadderbarn

Gideon

Jeremiah

Sam

Du har også selv mulighed for at blive fadder til et barn, måske ikke lige fra babyhjemmet, men så fra en landsby - det vil sige at du betale et månedligt beløb og så får de skolegang og mad, og selvfølgelig kan du også købe en masse gaver og ting til dit barn :) Det er en fantastisk mulighed og du er virkelig en velsignelse for den der modtager din støtte! Tjek det ud: http://childcaredenmark.dk/index.php?side=vb&country=Uganda

Imorgen rejser jeg tilbage til hovedstaden Kampala for at shoppe de ting der kun kan købes der og hente en ny volontør - det bliver godt med nogle kvindelig volontører ;) 

See ya!