onsdag den 22. maj 2013

Count down - or not?

Om præcis 1/4 måned eller 1 uge eller 7 dage eller 168 timer har vi startet rejsen mod Danmark! Men inden det er der stadig en masse der skal opleves - som sol, varme og babyer...

Før weekenden var jeg med til at tage nogle af babyhjemsbørnene med hjem til deres familier. Det er nemlig ikke alle børnene på babyhjemmet som er forældreløse, nogle af dem er også anbragt der fordi der forældre ikke kan tage sig ordenligt af dem. Første stop var babyhjemmet hvor der blev sagt et stort og dejligt farvel til Kyambadde og Jeremiah, de to drenge fra den fattige familie, som har boet på babyhjemmet siden 6. februar og 19. april, for at få lidt sul på kroppen.

Kyambadde da vi mødte ham for første gang
- i midten af januar
Jeremiah & Kyambadde nu
Der siges farvel
Hele familien med de ting de fik sponsoreret til drengens hjemkomst,
bla. mad, tøj og legetøj. 

Yeah! Nye tegneting!

Udover drengene havde vi også et andet søskendepar med i bilen, nemlig Josephine og James. De har været fjernet fra deres far og 3 ældre brødre, men nu var det på tide at komme hjem på besøg. De besøgte familie i et par timer og det måtte siges at være et glædeligt gensyn for alle parter! Forhåbentlig kan de snart komme hjem til deres familie og bo igen - det er det alle helst vil have, især Josephine.

Josephine hjælper lillebror James med den cola de fik til at fejre dagen med

Josephine og James sammen med deres far og 3 brødre

På besøg hos den store familie i det lille hus

Efter endt festligheder to vi tilbage til babyhjemmet for at fejre Emilys 3 års fødselsdag. Hun havde glædet sig meget til festen og gaverne som sponsor Miriam havde betalt. Så det blev til en omgang slikkepinde, balloner og masser af gøjl. I gaven var der bla. et nyt sæt søndagstøj, lyserød laksko og en halskæde (se billedet) - hvilket hun meget stolt spadserede rundt i resten af dagen!

Tøse-fnidder (Josephine, Emily, Miracle og Priscilla)

En glad baby Maria

"Se de lækre piger der er i det spejl"

Miracle
 Idag var der egenligt planlagt en bytur for at få købt de sidste souvenirs til dem derhjemme og ting til vores fadderbørn, men da vi skulle til at afsted mødt vi Moses som havde de to ældste børn fra babyhjemmet med, da de skulle tilbage til boardingschool idag. Jeg fik lov at tage med og vi havde os en hyggelig tur, hvor Nante stolt viste mig hendes skole og venner. Nante har gået på skolen et par år, men idag var Sam's første dag så han både glædede sig og var nervøs, og det var dejligt at være med til at give ham en god start og se at skolen faktisk er et godt sted for dem!

Nante og mig inden et sidste farvel

En flok babyclass kids hilser på Mzungo'en!

Nante, mig og Sam

Det er vildt underligt at vi snart skal hjem og jeg presser en masse tid på babyhjemmet ind i mit ugeskema, for hvis i er i tvivl er jeg ret vild med børnene derude og jeg kan ikke lige forestille mig hvor mærkeligt det bliver ikke at se dem igen! 



Med denne solnedgang vil jeg gå ind i min sidste uge i Uganda og drømme sødt om alt det der venter derhjemme (rugbrød, pålægschokolade, fastfood, pepsi max, shoppingcentre og masser af danskere!)

/Camilla Michelle

Ingen kommentarer:

Send en kommentar