Krokodiller, fattige familier og glade børn!

Og her hilste vi endda på Dronningen,
Prinsgemalen og Den (meget) Lille Havfrue!

Så er det ved at være blevet hverdag at være hernede. Alt har ligesom fået en rutine og ikke så meget er planlagt. Det eneste der er planlagt når jeg går ind i en ny uge, er hvilket studier jeg skal nå i løbet af ugen - alt hvad der ellers bliver gjort er mere eller mindre spontant. Man tager tingene lidt som de kommer. Derfor tog jeg mandag morgen med min far til Kampala (hovedstaden) hvor vi skulle sørge for at aflevere en volontør så han kunne flyve hjem til Danmark næste nat og i den forbindelse var det jo også passende at tage forbi den danske ambassade hvor far skulle have lavet et nyt pas. Det var skønt at hilse på hvide mennesker der talte ens sprog og faktisk møde et arbejdstempo som man er vandt til - det er vildt at man allerede efter 2 uger har vendet sig til at det er sjældent at man møder andre Mzungo'er end dem man arbejder (arbejder er måske en overdrivelse for mit vedkomene) sammen med.
Og på denne tur erfarede jeg også at det ikke er sæææærlig svært at score hernede - bare man har den rigtige hudfarve. En bilvasker mente bestemt at han elskede mig og blev ved med at råbe "I love you, I love you!" og gå efter mig... Men det kræver blot at far vender sig om og brummer lidt af dem, så tusker de væk igen..

I løbet af denne uge har jeg også formået at dele hjem med en mus i et par dage! AD AD AD AD!! - og musefælden står stadig tom :( ..  Hilse på en kamelæon som Elias bragte med til Barbaque og fejre 18 års fødselsdag for min skønne efterskole rumbo som desværre er hjemme i DK.. Igen i år fik hun et pool party, denne gang var jeg bare den eneste til festen - men hva', det er vel tanken der tæller!?






Ellers har det meste af ugen for mit vedkommende stået på Babyhjems besøg og masser af tid med far - da han er min private chauffør.. Der blev jo doneret en legeplads til babyhjemmet og den skulle da sættes op i en fart. Men cementen skulle tørre et par dage før den måtte bruges, så i mellemtiden måtte børnene jo underholdes med noget andet og der blev tid til masser af leg!

Her ser de sig selv i kameraet på iPhonen!

Gideon leger med Søren,
på vej til en medical clinic

Henry og Josephine fjoller med kameraet.. :)

James får en kildetur af far!

I baggrunden ses deres "hus"

Efter at Søren, volontørerne, elever fra den danske/canadiske skole og fam. Klit havde været med til at fejre at legepladsen var færdig - ved hjælp af slikposer og sodavand til både børnene på babyhjemmet og div. slikglade Mzungo'er - tog jeg med mor, Ruth og Brenda ud for at besøge en fattig familie som bor ude i bushen. Det var en far med hans 5 børn (8-16 år) som boede i et "hus" bygget af gamle lagener og grene. Jeg kan slet ikke forstille mig at man kan bo sådan, men det gjorde de tydeligvis. De to af børnene var ikke hjemme den dag da de var taget afsted i håb om at få solgt en smule kul. Og både faderen og den yngste af børnene var syge - om det skyldes HIV/aids, eller noget helt andet, er ikke til at vide..

Den yngste meget syge dreng på 8 år
- havde ALDRIG selv gættet at han
var så gammel!

Sådan ser deres hjem ud indefra

Vi aflagde dem et besøg da områdets "høvdig" havde spurgt UCC om de havde mulighed for at hjælpe dem på en eller anden måde. Og det ønsker de/vi selvfølgelig at gøre - ønsker du også at hjælpe kan du støttet dem med et valgfrit beløb  HER! - det vil være til stor glæde og gavn! Der bliver samlet ind til et lille hus til dem, men de mangler også mange andre ting; så som mad, såsæd, tæpper, madrasser og ja.. alt hvad man kan tænke sig..







Efter at havde besøgt dem, tog vi et smut forbi en far til 2 af børnene på børnehjemmet (Josephine og James - på de tidligere viste billeder) da han boede i området. Faderen har 5 børn, hvor af han har de 3 ældste drenge boende hjemme. Han ønsker at få alle hans børn hjem igen, men de kommunale folk der bestemmer over dette er ikke sikker på han kan klare det, da han har svært ved at finde arbejde ofte nok. Men vi besøgte hans meget lille murstenshus og der hilste vi også på hans 3 skønne knægte.

De hilste på os på knæ og med den ene hånd på albuen,
hvilket betyder at de synes det er en ære at hilse på en. 

Og her har de fået et smil på læben!

Idag har vi været på en lille familietur (for at komme uden for muren) til en krokodillefarm nær ved Ækvator - klamme dyr! Og en af de store krokodiller vejede nær de 500 kg og havde ædt 5 uheldige afrikanere i sin levetid.. Fy for den lede siger jeg bare!

Eller som der stod ved indgangen:
"Trespassers will be eaten"

3 årig krokodille

Der ligger de og ser døde ud - de venter blot på at
man kommer for tæt på såde kan bide i en......!

Så sluttede vi af med at "se" Ækvator, da de to små sov sidst vi kørte forbi - det er et must at få et billede ved Ækvator.

En lang update fra en endnu længere uge med mange nye indtryk. Så må vi se hvilke spændende oplevelser næste uge bringer på - udover en afsked med Søren, som selvfølgelig ikke ligefrem kan kaldes spændende...

Håber I kan holde varmen der hvor i er!

/Camilla Michelle