Renovering af 3 børnehjem og fest i kirken!

Pigerne fra babyhjemmet havde fået nye hatte da de også fik tøj,
dem havde de meget stolte på i kirke og fine så de jo ud,
på trods af at hattene er knap så kønne!

Søndag er kirkedag og derfor drog vi søndag morgen afsted mod et lokalt hotel, hvor Masaka Family Church holder til. Her tilbragte vi en 3 timer med masser af engelske- og luganda-lovsange, samt en længere prædiken. I dagens anledning fik jeg lov at assistere Ruth i søndagsskolen og det var en festlig omgang! En kæmpe flok afrikanske børn, 4 danske børn og 3 voksne + en tolk. Dagens historie var den om Jesus der rider ind i Jerusalem, så selvfølgelig skulle vi jo lave vores egne musikinstrumenter af plastikkopper/tallerkener, bønner, ris og en mase andet, så vi kunne feste sammen med de mennesker der så Jesus komme ridende. Det blev til en ordentlig omgang larm og 25 meget glade børn! En sand succes. 

Tegne kaos i søndagsskolelokalet

Der bliver lavet raslebægere. 

Dagen idag (mandag) har været brugt ude ved White Angel School hvor UCC har 3 børnehjem, som virkelig trænger til at blive fikset op. Der skulle sættes nye lofter op og males overalt. Senere får de så nye senge, tøj, andre møbler og hvad ellers der er brug for. Børnene i disse tre hjem er noget større end dem på babyhjemmet og går derfor alle i skole, så vi havde kun hinanden at falde over da vi gav os i kast med malingen. 

Lasse og Kamilla giver den gas!

Selvom vi var taget afsted rimelig fra morgenen af gik der ikke mange minutter før solen var ved at slå os omkuld. Af alle dage skulle i dag selvfølgelig lige være den varmeste, men vi kunne glæde os over at vi da fik noget god kulør imens vi arbejdede. Som dagen gik og frokosten var overstået, gemte solen sig heldigvis bag nogle skyer og en mild brise kom frem. Det nød vi godt af og fik hurtigt malet de to sidste hjem næsten færdige udvendigt.

Alternativ penselmaling!

Træt, varm og indsmurt i maling! We like.... 

Det har været sjovt at få lov til at hjælpe med på en anden måde end når vi leger med børnene på babyhjemmet eller giver gaver på en skole! Arbejdet er langt fra slut her og senere på ugen tager vi igen afsted til WA for at male husene indvendigt, så børnene forhåbentlig snart kan flytte fra et klasselokale og tilbage i deres hjem. Den halve skole har brugt pauserne på at stå og kigge på os, så jeg er sikker på at alle er meget spændte på hvad der sker og hvornår de får lov at "være med".

Afrikansk arbejdsstil: en arbejder, resten kigger på!

Kamilla hygger i skyggen

Tæt på at være færdige for i dag!

Mens i holder jer indendørs og sikre i det vilde stormvejr(!!), vil jeg krybe til køjs og nyde at vores søde stuepige har gjort rent og givet os nyvasket sengetøj på. Åh, er i sandhed taknemmelig for hendes godhed mod os!

/Camilla Michelle

Tøj, gaver og stort modeshow!

Fredag tog nogle af os ud for at besøge en far og hans børn, hvor de to af sønnerne havde boet på babyhjemmet mens jeg var hernede sidst. Jeg havde tøj med til alle børnene og var i forventning til om også disse børn kunne genkende mig. Men det var en sørgelig oplevelse at komme hjem til dem. Den yngste af drengene som var blomstret så meget i hans tid på babyhjemmet var helt livløs i øjnene og det var ikke til at slå et smil af ham, selvom han normalt var fyldt med smil og latter. De andre børn så lidt gladere ud og både smilte og talte da jeg gav dem gaver. Men Kyambadde (den yngste) viste ingen tegn på glæde over livet. Faderen fortalte også at de ikke rigtig havde noget mad og hvilket barn ville ikke også være trist, når man går sulten i seng. Det var en rigtig trist oplevelse, men jeg håber på at de kan komme mere ovenpå, når UCC fortsat tjekker op på dem og hjælper dem. (Børnene og deres historie er tidligere nævnt her 19. Januar 2013 og her 22. maj 2013)

Kyambaddes søskende får nyt tøj

Senere på dagen tog vi også et smut forbi babyhjemmet - det kan man jo ikke lade være med. Det var første gang vi fik de lidt større børn at se, da de har været i skole når vi ellers har været forbi. 

Denne gang var det især de unge mænd der var i høj kurs, for de er med på noget vild leg - og babypasning!

Lasse og Winnie passer baby David

De store drenge leger tovtrækning med Anders

Gideon fandt ud af at han kunne gå på Jamies fødder!

Idag (lørdag) stod vi op til at Kamilla - som er volontør hernede - havde nybagte boller med til os og sammen tog vi alle afsted mod babyhjemmet hvor det endelig var tid til at dele gaver ud. I løbet af de sidste mange måneder har jeg samlet tøj ind fra diverse firmaer i Danmark og det endte med at blive nogle store og tunge kufferter jeg slæbte med til Uganda. Det meste af tøjet var tænkt til babyhjemmet og det bragte stor stor glæde. Udover tøjet havde jeg også i min uendelig fritid syet små poser/tasker til alle børnene med deres navne på, så de fik hver deres personlige taske med tøj i. Det bragte stor glæde og flere af børnene var ligeglade med tøjet og ville hellere lege med tasken!

Børnene trækker i det nye tøj

Miracle åbner begejstret sin taske!

Winnie forstod ikke at der var tøj i - men da hun fandt ud
af det, bragte det lige så stor begejstring som selve tasken

Alle de firmaer (Albababy, Coolbaby, Name it, Milledille, Feen og frøen, Smartguy, Ubang og Milky walk) der havde doneret tøj og sko til børnene ville selvfølgelig også gerne se billeder af børnene i tøjet, men det var et større projekt af få dem fanget med kameraet. Så jeg må derud en anden dag og lege modeshow med dem - dog kan i stadig få lov til at se lidt billeder af mine "påklædningsdukker".

Evas i en Coolbaby kjole

JB med Albababy smækbukser

Fred viser sin taske frem

Mirakle med en smart Name It t-shirt

Timothy charmer med Rolling Stones
fra Coolbaby

 Janine havde også en masse tøj med fra firmaer i Danmark, så det var en rigtig stor tøj fest!

Janine sammen med nogle af børnene i det nye tøj!

Det meste af det gamle tøj!

Udover at give dem deres nye tøj, så skulle vi også sortere deres gamle. Det ligger ikke i deres kultur hernede at smide gammelt, slidt og ødelagt tøj ud, så noget af det børnene rendt rundt i var det rene laser. Derfor gik vi gennem alle børnenes tøjkasser og smed størstedelen af det i en kæmpe taske som vi så tager med ud til fattige børn i bushen. På den måde blev der plads til alt deres nye tøj og andre får fordel af det de ikke bruger længere. Nu håber vi bare på at mødrene lader dem bruge deres nye tøj, for ofte gemmer de det væk til fint brug og så har de kun et par enkelte sæt at gå i. Men det er jo ikke pointen med alt det tøj vi har taget med til dem!

Børnene dansker og synger for os - det er deres måde at
sige tak for tøjet på 

Jeremiah som er mine bedsteforældres fadderbarn skulle selvfølgelig også have en gave fra Danmark! Den blev han meget glad for og da han fandt ud af at der var slik i den skyndte han sig at gemme den inde på værelset, for det var ikke noget han gad at dele med alle de sultne slikmunde. 

Tak Jjajjas

Strømmen er væk weekenden over (i hvert fald i dagstimerne) så nu vil jeg forlade Caféen hvor generatoren giver os internet og gå tilbage til poolen hvor jeg har en god bog liggende.

/Camilla Michelle

Et længe ventet gensyn!

Så er de første par dage i Uganda allerede ved at være forbi og det må siges at have været et par dage med glædelige gensyn. Jeg og det team jeg rejser med ankom meget trætte tirsdag aften, efter at have været på farten i mere end et døgn. Lige op til afrejsen gik vores bil i stykke så vi skulle ud og finde en anden, der havde dage forinden været snak om mulig terror i Ugandas hovedstad og det forlød sig at der var masser af vejarbejde på vejene mod Hamborg lufthavn.... 

To glade mzungo'er på vej til at blive negerprinsesser!

...Men alt i alt forløb turen godt og på trods af forhøjet sikkerhed og 100 vis af muslimer på vej mod Mekka, kom vi endelig ud af Entebbe lufthavn her i Uganda. Der blev vi modtaget af et ordenligt regnskyld efterfult af 1000 graders varme, samt Karolines mor Katharina og gode gamle Moses som er leder på UCC’s kontor. Aggie som leder Caféen havde plukket en buket blomster som hun havde sendt med Katharina i lufthavnen til mig, hvilket var en virkelig dejlig velkomst og god start på en lang køretur.

Lidt vissen efter en lang og varm køretur

Her hjemme i gode gamle Masaka blev vi indkvarteret i nogle lækre gæsteværelser lige ned til poolen - det er der bestemt ingen der klager over! ;) Den første aften spiste vi aftensmad med alle de ansatte i UCC - Ugandere lige så vel som Mzungo’er (hvide mennesker). Og det var da helt fantastisk at se dem alle sammen igen. På trods af en ufattelig træthed oven på rejsen, var det lige alt det at man kunne få sig selv til at gå ned i seng så dejligt var det - men på den anden side, så har vi jo en hel måned til at indhente alt det fortabte!

Vores team består af Karoline som er en veninde jeg har fra Aalborg af, hvis familie lige er flyttet til Uganda og hun er egentlig grunden til at vi rejser lige præcis nu. Derudover er der Anders og Lasse som også er fra Aalborg og har arbejdet sammen med far om at bygge vores hus de sidste par måneder. Til sidst er der Jamie og Janine som er søskende og mine barndomsvenner, som jeg dog ikke har set siden 5. klasse.. Lasse og Janine har ligesom jeg, tidligere været volontører hos UCC i Uganda. 

Jamie, Anders, Karoline, mig, Janine og Lasse på ækvator

Efter en god nats hvile mødte vi i stor forventning op til morgenmad hvor vi også skulle planlægge nogle af de ting vi skal nå i løbet af vores ophold. Og første stop var selvfølgelig babyhjemmet! Det besøg kan beskrives med ét ord: FANTASTISK! .. 

Glæde!

Til de af jer der på mystisk vis ikke er klar over det, så har jeg virkelig glædet mig til at gense alle “mine” børn - jeg har været værre end et lille barn der venter på juleaften. Men heldigvis er ventetiden forbi nu! Og jeg tænker tilbage på det første besøg med stor glæde.

Mødrene på babyhjemmet jublede og kom styrtene for at give knus og fortælle hvor meget de havde savnet mig og hvor glade de var for at jeg var kommet “hjem igen” alt imens jeg i baggrunden kunne hører nogle af de større børn forsøge sig med mit navn. Rigtig dejligt at komme ned til sådan en varm modtagelse! 

Børnene elsker at kigge på den afskedsgave vi gav dem
og de husker stadig vores navne, selvom det er snart
er et halvt år siden at vi piger var volontører hos dem!

Da vi var hernede i starten af året var der især en pige, som jeg tabte mit hjerte til: lille Priscilla - som så ikke er så lille længere. 3 1/2 år gammel er hun og derfor har jeg været noget i tvivl om hvor vidt hun kunne huske mig, når der hele tiden er et væld af hvide mennesker der besøger dem.. Da hun igår fik øje på mig gennem døråbningen fik jeg første et meget skeptisk blik: (jeg har set dig før - hvad laver du her agtigt) og så smed hun alt hvad hun havde i hænderne og løb med et jubelskrig hen og kastede sig i favnen på mig! Årh man, der smeltede mit hjerte så lige en gang til!.. Jeg var bestemt ikke glemt af min ugandiske familie og måtte nødvendigvis tage en tur derud igen idag. Der findes ikke noget bedre end at tilbringe tid med sådan en flok dejlige børn! Derfor skal i nok regne med at se ret mange billeder af dem, hvis i følger med herinde...

Glædeligt gensyn med Priscilla!

Timo har forstået at det er regntid!

Karolinemor er faldet lidt for baby David

Ja, hvem kan stå for såden en lille træt fyr!?

Glade baby David prøver noget at hans nye tøj,
som han har fået doneret af CoolBaby

Mutyaba og Natasja

Udover vores team på 6 er Natasja også hernede de næste 4 uger. Hun er også en gammel ven fra da jeg var noget mindre og hun har også tidligere været hernede. Vi har før snakket om at det kunne være sjovt at opleve Uganda sammen, så det er super skønt at vi nu kan være her på samme tid og sammen lege med "vores" børn!

Både små og store er glade for gensynet!

Børnene elsker at de kan se sig selv mens der bliver tage billeder!

Det er bare sjovt!

Eftermiddagen idag er blevet brugt ved kanten af poolen med en god bog, dejlig varme, hyggeligt selskab og nybagt banankage. Og på trods af meget sløvt internet har jeg endda formået at give jer en ordentlig stak billeder med fra de første dage - en del af dem er dog stjålet fra Karolines kamera..!
Dagens konklusion: der skal meget til før det bliver bedre end Uganda!

Tunalabagana (vi ses senere)
/Camilla Michelle