Alt og ingenting på få dage!..

Den første måned her i Uganda er rundt og en ny begyndt! Wuuhu! Så er der ikke andet end små 4 måneder til vi er hjemme i Danmark hos vores danske familie og venner - de er jo savnet. Men på den anden side, så er der heller ikke andet end små 4 måneder til at man skal sige farvel til alt og alle hernede - Uganda bliver også savnet. Det er ikke til at sige hvad der er værst, så det skubber vi lige ud til fremtiden hvor det hører til!..

Den her uge har været noget så stillestående indtil nu - der har bare været en hel masse Hf-studier der skulle laves (suk!) dog afbrudt af forskellige spontane indput. Men jeg holdt nu sidste søndag helt fri og slappede virkelig af. Så ved jeg at der er nogen af jer der tænker at jeg altid slapper af hernede og det gør jeg nok også på sin vis - men sådan rigtig rigtig slappe af og lave tæt på ingenting, det er noget vi alle har brug for i ny og næ! Så jeg fandt mig et fint sted i solen (der nu var vendt glædeligt tilbage) med fødderne i poolen, musik i ørene og en god bog i hånden! Hvad kan være bedre? Intet - udover at have undgået den røde farve!

Her tog jeg dog tilflugt i skyggen!

Ah! Stilhed!

Resultatet af en fridag......

Denne uge har til gengæld også været godt fyldt med middagsaftaler. Mandag spiste vi sammen med Maj og Jesper - og deres to drenge (nogen tvivl om hvem de er, så kig under siden: "Uden for muren").
Igår var vi inviteret til aftensmad hjemme hos Pastor Thomas som er en lokal mand hernede, der arbejder for UCC. Det var meget anderledes at være på besøg hos dem - men hans kone er god til at lave mad, så det var heldigvis ikke alt muligt lokalt snaks vi skulle have. Men det var da noget af en oplevelse.
Hun serverede maden for os i deres opholds rum (som var fyldt med sofaer og lænestole, samt en køjeseng i hjørnet. Et MEGET lille og MEGET proppet rum.) 

Næsten klar til at spise - stuen var ikke meget længere end hvad der ses her!
Og bag det blå gardin var køkkenet og to værelser..

Hans kone og børnene spiste ikke i stuen, de sad udenfor og vente pænt på at vi var færdige med at spise, så de kunne få resterne uden for. Så vi fik lov at bruge deres sofaer, deres fineste service og få mad i overflod som hun med garanti har brugt mange af deres sparepenge på. Vildt at de gør det fordi de får besøg af nogle som os - men de var meget beæret over vores besøg. Det er en oplevelse man skal have med når man er her, men synes faktisk godt at sådan noget kan være ret svært at håndtere. Og da de så insisterede på at vi tog nogle af resterne med hjem, på trods af at deres børn ikke havde fået noget endnu - hvorfor!?? Mine forældre spurgte da pænt vores ven Thomas om hans drenge ikke skulle have noget, men så fik vi en lang forklaring om en gammel afrikansk tradition mht. det og så var der ikke mere at snakke om der..! Og vi er beæret over at kunne besøge dem og at det betyder så meget for dem!
-Bemærk, det er et af de finere hjem hernede.

Mor med deres yngste: David Carsten

Tirsdag var studierne også afbrudt af en VARM tur på marked! Mor skulle købe noget tøj til de to små og jeg skulle se om det var muligt at anskaffe lidt tøj til Baby Maria. Begge dele lykkedes - men nøj hvor er det bare meget nemmere hjemme i en tøjbutik!! Men det bedste tøj der er at finde hernede i Masaka-området er det genbrugstøj der sendes hertil fra USA og sælges på marked.
Det var en stor plads med en milliard parasoller og bunker med tøj. Folk der råbte efter hinanden og i særdeleshed efter os Mzungoer! "Beautiful one, come here!" "Mzungo Mzungo!" "Only 1500" og hvad ellers de nu råbte af engelsk og luganda. En del af oplevelsen hernede er at man skiller sig ud, men hvor er jeg altså allerede træt af det! Især mænd der råber efter en - hvad tror de jeg laver hernede? Er på jagt efter en eller anden gammel afrikaner mand eller hva? Ikke ligefrem derfor jeg tog herned.
Børnene er dog noget sødere! De råber og vinker til en og laver konkurrencer om hvem der tør røre Mzungoen etc. Der var også en hel børneflok på 5-7 stykker på markedet, som bare stoppe op midt i det hele og stirrede på os - de stoppede al trafikken, men om de flyttede sig? nix.. Og en anden der satte sig ved siden af mig og kom med sin lillesøster, for hende skulle jeg da hilse på..  De er nu søde er de!
Kom vidst lige ud på et sidespor der..

Tøjet var placeret i store bunker og enkelte af boderne havde sorteret det pænt i stakke, men så kostede tingene også gerne 3 gange så meget som ved de andre boder. Så vi gravede altså i stakke og jeg fik da også fundet 6 stykker babytøj som jeg gav 8.000 /= for. Hvilket svarer til en 16-18 kr. Det kan jeg lige leve med! 

Pyyyha!

- Og når man så tænker på den glæde det bragte på babyhjemmet - det havde jeg ALDRIG forventet! Jeg gav tøjet til en af deres Mammas og forklarede at det var til Baby Maria fordi jeg er hendes sponsor. Straks gav hun hende tøjet på og blev ved med at sige "Thank you, thank you" så tog hun Maria med ud og skulle vise hende til de andre Mammas og de gik også alle sammen igang med "She looks so nice! Thank you - thank you so much! Oh. God bless you" osv. Helt vildt overvældende! Tænk at være så taknemmelig for noget babytøj, og som ikke engang er til dit eget barn! Wow en taknemmelighed!

Tilbage til sikkerheden hjemme bag muren!
Der er kommet to nye danske volontører hernede, Ida og Tabita, som skal være her i 3 mdr. Det skal nok blive hyggeligt at lære dem at kende. Tirsdag inviterede jeg dem og Louise op til Bandaen (og poolen) bare for at slappe af og spise banankage - og snakke om hvad der skulle ske resten af uge. Skønne mennesker!

Skal lige vende mig til at alting foregår i hånden
- kan nu ellers ret godt lide vores røremaskine derhjemme!

Klokken er også ved at være mange hernede og imorgen skal vi afsted til Babyhjemmet og holde fastalavnsfest med dem og derefter kommer ugens højdepunkt: Hyggeaften for alle de unge vi kender hernede. Der er inviteret en 10-12 stykker - danske, afrikanske, græske og nogle jeg egentlig ikke ved hvad er - så det skal nok blive godt med noget ungdomshygge, som i helt sikkert hører mere om næste gang.

Nu vil jeg krybe i ly under mit myggenet og glæde over at mor-, far- og babyfriben ikke kan komme fobi det og op i min seng!.. Bare de snart flytter ud - har aldrig bedt om husdyr!!

Alt for varme hilsner herfra..
/Camilla Michelle