torsdag den 16. maj 2013

Babyhome for alle pengene...!

Back at the babieshome again! Mandag blev jeg modtaget af en blandet stemning. Nogle af børnene klistrede sig fast til mig og smilet over hele femøren, mens andre af dem kigge lige så skeptisk på mig og deres øjne nærmest sagde: "Hvad laver hun her efter så lang tid? Det kan ikke rigtig passe." Men hvor er det skønt at være tilbage blandt dem - på trods af besværet ved at være alene "lege-tante"...
De store børn er hjemme på ferie og er ret vilde med kameraet, så det bliver til en masse hyggelige billeder som jeg kan mindes dem ved. Jeg har også været ved at kigge på søskendeparrene og når man sådan ser dem stillet op ved siden af hinanden, så kan man tydeligt se at de er i familie. 
Se selv:

Josephine & James

Jeremiah & Kyambadde

Sarah & Sam
Winnie & Fred
Min baby (som der ikke er så meget baby over mere) vokser med lynets hast og efter 2 ugers fravær havde hun forandret sig så meget at jeg næsten tvivlede på at det var hende. Vildt hvad kærlige omgivelser kan gøre!
NU går hun snart!
I dag var jeg forbi med kage da vi skulle holde en lille farvelfest for to af drengene (Jeremiah og Kymbadde fra tidligere billede) som har boet midlertidigt på hjemmet, for at komme til hægterne og få lidt sul på kroppen. Kagen faldt i vældig god jord og jublen over den var overdøvende og meget overvældende - det må i lige se en film af senere ;)


Kage tid!
Hjemmets ældste pige Nante er hjemme på ferie og hun er rigtig
 sød til at hjælpe - her igang med gulvvasken efter min kagefest!

Børnene har været i rigtig fjollehumør og det nyder både jeg og mit kamera godt af, så det skal i da også have lov til:

Henry, Kyambadde, Sam og Jeremiah



Miracle, Nante, Mercy, Josephine og Priscilla


.... lidt diva har man vel lov at være. 

Her til aften har vi været hjemme ved vores stuepige, Jane, og spise. Hun havde inviteret os på middag søndag, men grundet min spontane ferie i Kenya måtte det aflyses. Så i stedet kørte vi hende hjem fra arbejde idag og brugte et par timer sammen med dem. Vi havde selv medbragt maden og lidt hygge, som alle nød godt af. Hun er enke og har 4 børn samt en nevø boende hos sig, så der er nok at brødføde på. Det var skønt at møde dem og de var meget glade for vores besøg - "vi har aldrig haft så fint besøg i dette hus, som vi har i aften". En stor flok nabobørn syntes også at det var spændende at vi var der, så mens vi sad indenfor og snakkede stimlede de sammen i døråbningen og stod mussestille der og kiggede på. Dejligt besøg at få med inden hjemrejsen...


Med dette billede vil jeg slutte for nu og gå tilbage til mine lamme tøseserier - godt tidsfordriv når ens venner bare rejser hjem! 

/Camilla Michelle

Ingen kommentarer:

Send en kommentar