lørdag den 26. oktober 2013

Tøj, gaver og stort modeshow!

Fredag tog nogle af os ud for at besøge en far og hans børn, hvor de to af sønnerne havde boet på babyhjemmet mens jeg var hernede sidst. Jeg havde tøj med til alle børnene og var i forventning til om også disse børn kunne genkende mig. Men det var en sørgelig oplevelse at komme hjem til dem. Den yngste af drengene som var blomstret så meget i hans tid på babyhjemmet var helt livløs i øjnene og det var ikke til at slå et smil af ham, selvom han normalt var fyldt med smil og latter. De andre børn så lidt gladere ud og både smilte og talte da jeg gav dem gaver. Men Kyambadde (den yngste) viste ingen tegn på glæde over livet. Faderen fortalte også at de ikke rigtig havde noget mad og hvilket barn ville ikke også være trist, når man går sulten i seng. Det var en rigtig trist oplevelse, men jeg håber på at de kan komme mere ovenpå, når UCC fortsat tjekker op på dem og hjælper dem. (Børnene og deres historie er tidligere nævnt her 19. Januar 2013 og her 22. maj 2013)

Kyambaddes søskende får nyt tøj
Senere på dagen tog vi også et smut forbi babyhjemmet - det kan man jo ikke lade være med. Det var første gang vi fik de lidt større børn at se, da de har været i skole når vi ellers har været forbi. 
Denne gang var det især de unge mænd der var i høj kurs, for de er med på noget vild leg - og babypasning!

Lasse og Winnie passer baby David
De store drenge leger tovtrækning med Anders
Gideon fandt ud af at han kunne gå på Jamies fødder!

Idag (lørdag) stod vi op til at Kamilla - som er volontør hernede - havde nybagte boller med til os og sammen tog vi alle afsted mod babyhjemmet hvor det endelig var tid til at dele gaver ud. I løbet af de sidste mange måneder har jeg samlet tøj ind fra diverse firmaer i Danmark og det endte med at blive nogle store og tunge kufferter jeg slæbte med til Uganda. Det meste af tøjet var tænkt til babyhjemmet og det bragte stor stor glæde. Udover tøjet havde jeg også i min uendelig fritid syet små poser/tasker til alle børnene med deres navne på, så de fik hver deres personlige taske med tøj i. Det bragte stor glæde og flere af børnene var ligeglade med tøjet og ville hellere lege med tasken!

Børnene trækker i det nye tøj
Miracle åbner begejstret sin taske!
Winnie forstod ikke at der var tøj i - men da hun fandt ud
af det, bragte det lige så stor begejstring som selve tasken
Alle de firmaer (Albababy, Coolbaby, Name it, Milledille, Feen og frøen, Smartguy, Ubang og Milky walk) der havde doneret tøj og sko til børnene ville selvfølgelig også gerne se billeder af børnene i tøjet, men det var et større projekt af få dem fanget med kameraet. Så jeg må derud en anden dag og lege modeshow med dem - dog kan i stadig få lov til at se lidt billeder af mine "påklædningsdukker".

Evas i en Coolbaby kjole
JB med Albababy smækbukser
Fred viser sin taske frem
Mirakle med en smart Name It t-shirt
Timothy charmer med Rolling Stones
fra Coolbaby

 Janine havde også en masse tøj med fra firmaer i Danmark, så det var en rigtig stor tøj fest!

Janine sammen med nogle af børnene i det nye tøj!

Det meste af det gamle tøj!
Udover at give dem deres nye tøj, så skulle vi også sortere deres gamle. Det ligger ikke i deres kultur hernede at smide gammelt, slidt og ødelagt tøj ud, så noget af det børnene rendt rundt i var det rene laser. Derfor gik vi gennem alle børnenes tøjkasser og smed størstedelen af det i en kæmpe taske som vi så tager med ud til fattige børn i bushen. På den måde blev der plads til alt deres nye tøj og andre får fordel af det de ikke bruger længere. Nu håber vi bare på at mødrene lader dem bruge deres nye tøj, for ofte gemmer de det væk til fint brug og så har de kun et par enkelte sæt at gå i. Men det er jo ikke pointen med alt det tøj vi har taget med til dem!

Børnene dansker og synger for os - det er deres måde at
sige tak for tøjet på 
Jeremiah som er mine bedsteforældres fadderbarn skulle selvfølgelig også have en gave fra Danmark! Den blev han meget glad for og da han fandt ud af at der var slik i den skyndte han sig at gemme den inde på værelset, for det var ikke noget han gad at dele med alle de sultne slikmunde. 
Tak Jjajjas
Strømmen er væk weekenden over (i hvert fald i dagstimerne) så nu vil jeg forlade Caféen hvor generatoren giver os internet og gå tilbage til poolen hvor jeg har en god bog liggende.


/Camilla Michelle

Ingen kommentarer:

Send en kommentar